Kantineordninger der understøtter virksomhedskulturen
– fra madordninger til mad- og måltidsordninger
v/ ph.d. Jens Ulrich, Ulrich Consult ApS
De fleste virksomheder har en frokostordning. Maden leveres eller laves på stedet, og medarbejderne bliver typisk tilfredse, hvis frokostordningen lever op til deres forventninger om eksempelvis kvalitet, variation, bæredygtighed.
Går vi imidlertid fra alene at betragte frokostordningen, som en bespisning til også at betragte frokostordningen, som en mulighed for at understøtte udviklingen af sociale relationer og virksomhedens kultur, så er det hensigtsmæssigt at supplere et fokus på bespisning med et fokus på måden, der spises på – altså måltidet.
De sociale erfaringer, vi gør os, når vi spiser sammen, forplanter sig også til andre arenaer i virksomheden end til blot kantinen. Vi kan derfor betragte måltidet som en løftestang og medskaber af den virksomhedskultur, som præger hele virksomheden.
Når vi sætter fokus på frokostordningen, bør dette gøres med et strategisk perspektiv, der har virksomhedskulturen som pejlemærke. Har vi den virksomhedskultur, som vi ønsker? Skal vi udvikle lidt på vores kultur, så den bedre understøtter vores forretning? Eller ønsker vi blot at sikre, at den kultur vi allerede har, også er den kultur, der præger virksomheden fremadrettet? Sådanne strategiske spørgsmål kan være værdifulde at besøge, hvis frokostordningen skal tænkes ind som en mulighed for at udvikle virksomhedens kultur.
Når vi tænker frokostordningen som et led i udviklingen af virksomhedskulturen, må vi så at sige regne baglæns. Første skridt er at blive klar over, hvilken kultur der på bedste vis understøtter vores forretning. Skal vi eksempelvis have en dynamisk og omstillingsparat kultur, en innovativ og udviklingsorienteret kultur, en faglig kultur, der understøtter, at vi leverer ensartet kvalitet, eller en helt fjerde kultur? De fleste virksomheder har givetvis gjort sig sådanne overvejelser, men det kan være centralt at genbesøge sine strategiske ambitioner, når der indtænkes en ny mulighed for at arbejde med udviklingen af kulturen.
Når dette er gjort, når man har genbesøgt sine strategiske ambitioner, så handler det om at se på, hvordan frokostordning og måltidsindretning kan understøtte de strategiske ambitioner. Skal medarbejderne have et nært og tillidsfuldt kendskab til hinanden? Skal medarbejderne opbygge en professionel relation til hinanden? Skal en moderat intern konkurrence være med at stimulere en højere individuel performance? Skal et kendskab til hinanden på tværs af afdelinger og fagligheder være med til at understøtte et bedre samarbejde på tværs? Eller er det noget helt andet, der er hensigtsmæssigt?
Måltidsindretning og virksomhedskultur
© Jens Ulrich, Ulrich Consult ApS
Og alt efter om det er den ene eller den anden kultur, der skal understøttes af den ene eller anden form for relationer medarbejderne imellem, så må man til sidst se på, hvordan det fælles frokostmåltid kan understøtte udviklingen af disse relationer. Erfaringer viser således, at man, ved at indrette måltidet strategisk, kan understøtte udviklingen af sociale relationer på forskellige vis. Det er derfor centralt at se på, hvilken måltidsindretning der er den mest hensigtsmæssige, når man gerne vil understøtte udviklingen af bestemte former for sociale relationer.
Er det en buffetordning, der skaber de rette sociale erfaringer? Er det servering på fade med en fast gruppe af medarbejdere, der understøtter de rette erfaringer? Er det det nære måltid med dem fra egen afdeling, der er vigtigt? Og hvad sker der med de sociale relationer, hvis vi placerer medarbejderne i faste grupper, med tallerkentilrettede portionsanretninger? Og hvilken dynamik opstår, hvis man dropper langbordene og de store rundborde og i stedet understøtter en måltidsindretning, hvor man på mere dynamisk vis står og spiser ved høje caféborde? Der er mange muligheder.
Opsummerende kan det siges, at når man gerne vil udnytte de potentialer, der ligger i frokostordningens måltidsindretning, så skal man: 1) undersøge hvilken virksomhedskultur, ens virksomhed er bærer af, 2) genbesøge sine strategiske ambitioner om den hensigtsmæssige og ideelle virksomhedskultur, 3) analysere hvilke former for relationer mellem medarbejderne, der er mest hensigtsmæssig for at understøtte den ønskede kultur, og 4) se på mulighederne for at indrette frokostordningen på en hensigtsmæssig måde, så den på bedste vis kan understøtte udviklingen af de relationer, som vurderes værdifulde.
Alt i alt ligger der altså et stort potentiale for udvikling af virksomhedens kultur, hvis man tænker strategisk i forhold til frokostordningens måltidsindretning. Men som de fleste vil vide, så er det meget komplekst at arbejde med kulturudvikling. Så selv om måltidsindretningen kan yde et væsentligt bidrag til udviklingen af kulturen, så er der ikke tale et mirakuløst quickfix. Indretningen af frokostordningen har ikke en ’en-til-en’ virkning, hvor et isoleret tiltag i forhold til måltidsindretningen nødvendigvis afstedkommer en bestemt ønskværdig kultur. Der må typisk skrues på flere håndtag, hvis man grundlæggende ønsker at forandre sin virksomheds kultur, men indretningen af frokostordningens måltid kan være et centralt håndtag at skrue på.